Om Sensana

Sensana er et sted, hvor vi i fællesskab kan søge vores oprindelige væren, forløse tilbageholdte følelser. Vi kan udfordre sindet til at tænke nye tanker og sanse vores, måske glemte, naturlighed.

Således vil du kunne give dig selv et solidt fundament med betydeligt forøget livskvalitet til at nyde at deltage i livet med.

Huset er indrettet med fire soveværelser, som tilsammen kan rumme 14 gæster, et stort fælleskøkken og et grupperum, hvor der løbende skabes mulighed for gennem sindet, sjælen og kroppen, at sanse dig selv og dit væsen. Den store havestue og grundens små oaser kan ligeledes bidrage til fordybelse og nye indsigter.

Her bor også en kat.

Retreat og ophold

Med mindre der er kurser i huset, er det muligt at komme her for at bo nogle dage. Måske for at skrive et speciale (her er trådløst netværk), tage en “tænkepause” fra hverdagens forvirring eller blot for at nyde oplevelsen af dig selv i rolige omgivelser.

Dagsprisen for kost og logi er 325 kr. og opholdet kan efter dit ønske udvides med samtalesessioner og meditationer efter aftale. Se hvornår huset er optaget i kalenderen.

 

Lidt om mig, Eigil Asanta:

  • Født i 1951
  • 1981 Uddannet sygehjælper på Frederiksberg Hospital.
  • 1995 i København uddannet som psykoterapeut i 4-årigt grundforløb
  • 1993-99 gennemgik i Frankrig og Tyskland overbygninger svarende til en 3-årig uddannelse
  • 1995 til dato. Har arbejdet selvstændigt som terapeut
  • 2006: Flyttede til Djursland for at grundlægge og drive kursusstedet SENSANA.

Jeg er uddannet i:

  • Psykoanalyse
  • Kognitiv terapi
  • Encounterteknikker
  • Hypnose og hypnoterapi
  • Meditative teknikker og praksis
  • Familieopstillinger
  • Energiarbejde